Kongen af Frederiksberg abdicerer [23.december 2008]

Kongen af Frederiksberg abdicerer

Så fik vi endnu en politisk afhopper. Mads Lebech. Den politiske konge af Frederiksberg har valgt at trække stikket ud politisk til fordel for en karriere i det private erhvervsliv. Manden som i mange år var spået en toppost i Det Konservative Folkeparti på landplan, har i stedet valgt én på mange måder nemmere og hurtigere karrierevej end den politiske.

Mads Lebech har ellers haft mange gode kort på hånden som borgmester og som formand for KL´s Løn- og Personaleudvalg. Han har både opbygget en stor tilslutning blandt borgere med sin engagerede stil i de sidste otte år som borgmester, samtidig med at han har skabt sig et stort og vigtig netværk blandt landets kommunale spidser.

Alt i alt indlysende gode esser for at blive en del af magteliten på Borgen. Men sådan skulle det ikke gå. Det skyldes to mindst to forhold:

1) Udsigten til en ørkenvandring i æselperspektiv på den landspolitiske scene, kan være en af årsagerne til, at Mads Lebechs politiske liv (indtil videre) stopper her. For selv om Mads Lebech har været nævnt som mulig minister og formand for de konservative flere gange – så har utålmodighed givet spillet ind i hans valg som direktør i IRF Fonden.
Med Lene Espersen som ny formand for Det Konservative Folkeparti og fasttømret ministertaburetter i regeringen – er der lange udsigter til, at Mads Lebech kunne gøre sig forhåbninger om at spille første og ikke anden violin inde bag slotsholms tykke murer. Så hellere Konge af direktionen for den tidligere Industriens Realkreditfond end politisk garderhusar på Christiansborg.

2) Som politiker er man langt fra selvskrevet til en glorværdig karriere i det private erhvervsliv. Det er der utallige eksempler. Og jo ældre man er som politiker – jo sværere bliver det at tage skridtet fra de bonede gulve på Borgen eller på borgmestergangene til direktionsgangene i det private. På den baggrund er det et godt tidspunkt for Mads Lebech (pga. af hans forholdsvise unge alder) at tage springet – som vi ligeledes så med venstrefolkene Jens Rohde og Louise Gade. Det kan ligefrem gavne hans politiske karrieremuligheder, hvis han en dag gør comeback.