Af Jon Kiellberg, politisk analytiker
Hvem skulle have troet, at Villy Søvndal på blot 3 ½ år ville redefinere sig selv og SF. At partiet ville blive ungdommens parti, og at folkesocialisterne i dag fremstår som et moderne strømlinet parti, der på flere fronter har sat sig på den kommunikative og politiske dagsorden i oppositionen. Villy Søvndal kom selv med en del af forklaringen på kom-dag ´o8 på kulturdocken den 25. november
Historisk set har SF politisk momentum ca. hvert 20 år blandt vælgerne. I 1966 fik SF 20 mandater, i 1987 27 mandater og i 2007 23 mandater. Det kan tilskrives mange faktorer: Politiske strømninger, økonomiske konjunkturer eller generationsspørgsmål. Faktum er, at Socialistisk Folkeparti har et godt tag om de unge vælgere. Faktisk ville SF være det største parti herhjemme, hvis det alene var de 18-35 årlige, der havde adgang til stemmeurnerne ved folketingsvalg.
What’s in it for ME?
Og hvorfor er det netop den unge ambitiøse generation Y (hvad det så end er!), der er blevet et så vigtigt vælgersegment for partiet? En af forklaringerne er, ifølge Villy Søvndal, at de unge på den ene side er individualister, men samtidig optaget af fællesskabet, så længe de har indflydelse på at påvirke selv samme. Og det er kernen i SF’s politik: At fællesskab og individualitet ikke er hinandens modsætninger, men går hånd i hånd. Derfor tager SF’s kommunikation i dag udgangspunkt i nye kommunikationsplatforme som Facebook, Youtube, blogging og mobile enheder. Alene til folketingsvalget brugte partiet 80 pct. af deres kampagnebudget på internetaktiviteter.
En brydningstid
En anden forklaring på, at SF i disse år har vind i sejlet, og kursen er lagt mod større politiske horisonter, er, ifølge partiformanden, at vi står midt i et paradigmeskift i opfattelsen af os selv og omverdenen. De unges fixpunkter er i dag blandt andet terrorangrebene 9/11 i USA, Irakkrigen og de store finansielle og klimatiske globale udfordringer, vi står over for i dag. Fixpunkter, som Villy Søvndal sagtens kan se nogle klare paralleller til i hans egen politiske wake-up-call i 1970´erne, hvor han som ung kolinggenser rejste rundt i verdenen og oplevede kommunistiske diktaturer og ultraliberale regimer i sin værste form. I dag er den unge generation (også) meget commited, men de er sværere at sætte i bås og ind i klassiske mønstre.
De unge vælgere ville vælge Villy, men om det rækker til ministerposter ved næste valg, ja det vil kun tiden og den parlamentariske situation vise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar