[Udgivet den 15.juni 2007]
Den politiske dagsorden er ikke længere kun forbeholdt medierne, organisationerne og politikerne. En ny form for politisk debat og meningsdannelse er ved at få vind i sejlene: Politiske bloggere eller menige meningsdannere, som i stadig større grad kan mobilisere politiske skyts og nyheder, som medierne vælger at bringe
"Tidsalderen med topstyret politik – hvor kampagner, institutioner og journalistik var afsondrede samfund, som blev holdt oppe af møjsommeligt genereret kapital – er forbi. Parallelt med den gamle orden er der ved at opstå noget vildere, mere engagerende og uendeligt mere tilfredsstillende for de individuelle deltagere", udtalte Micah L. Sifry, ekspert i samspillet mellem politik og teknologi tilbage i 2004 i The Nation.
Noget kunne dog tyde på, at partierne i Danmark ikke har opfanget disse nye signaler, hvor politiske udmeldinger, sager og meningsdannelse i stigende grad foregår via blogs og chatfora. Hvor udviklingen i partierne herhjemme er gået i retning af en højere grad af topstyring eller med en stram politisk kommunikativ dagsorden, der holder fast i en ’énvejskommunikation’ med vælgerkorpset, går udviklingen den anden vej i USA. De politiske bloggere bliver set som et seriøst medium blandt andet hos de amerikanske præsidentkandidater.
Borger-journalister på talerstolen
De dage er talte, hvor partierne havde en stor medlemsskare, og den politiske feedback kom fra de forskellige partimøder i forsamlingshusene rundt omkring i landet. Analyser har dog i årevis slået fast, at borgerne ikke af den grund er blevet mindre politisk interesseret. Der er tværtimod sket en bevægelse, hvor politisk engagerede borgere har ændret sig fra at være menige partimedlemmer til at være politiske forbrugere og til sidst er blevet borgere, der fungerer som politiske producenter med mulighed for at oploade og dele deres politiske statements og synspunkter med andre på nettet. Borgerne deler ud af deres politiske anskuelser, hvorved nettet bliver den nye politiske talerstol, hvor hver enkelt har sin trækasse at ytre sig fra, og hvor de politiske strømme kan sprede sig som en steppebrand til andre grene af medielandskabet. Det er der indtil videre ganske få eksempler på herhjemme, men det er et fænomen, som er velkendt i England og USA, hvor en hær af motiverede mennesker skriver om skandale- og mærkesager, som de store medier derefter vælger at bringe. Et eksempel er historien om, at George Bush i 2004 havde løjet om sin aftjening af værnepligt i nationalgarden. En historie som kom fra blogosfæren.
Open source-redaktionslokaler
De politiske dagsordener og meningsdannelser er således ikke længere forbeholdt journalister, eksperter eller politikere. Tendensen er, at borgerne via meningsfællesskaber på nettet i fremtiden vil sætte den politiske dagsorden eller udfordre den. For i det voksende fragmenterede politiske landskab stiller borgerne sig ikke længere tilfredse alene med partipolitiske udmeldinger eller en top-down styring, hvor beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem.
Den femte statsmagt?
De politiske (under-)strømme og vinde vokser dag for dag på de forskellige blogs, og de partier og politikere, der ikke går i dialog og indfanger disse strømme, vil miste en stor politisk indsigt i og føling med vælgerne. De politikere, der derimod drager fordel af bloggere og dets meninger, vil være mere i trit med de skiftende politiske diskurser på nettet. Derfor vil vi angiveligt se en ny form for politisk styring, hvor visse partier i højere grad, end tilfældet er i dag, inddrager de samfundsbevidste bloggere i politiske spørgsmål om samfundets indretning og udvikling. Foucaults analyser af magten som allestedsnærværende og uden centrum er ikke blevet mindre relevante i den politiske blogosfære. Om der er tale om en form for ’femte statsmagt’ er svært at afgøre, men den politiske blogging vil spille en stadig større rolle i det politiske spil og vil blive et politisk våben, der kan være med til at ændre holdninger, meninger og adfærd i fremtiden.
Bloggeres betydning for det politiske spil og dagsorden
 Medieeksperten – Professor Roy Langer, RUC: |
Der er endnu ganske få eksempler på, at blogging har rokket ved den politiske dagsorden. Men blogs vil få betydning for, hvordan man betragter politikerne. For i modsætning til læserbreve, så bringer man meget mere personlighed ind i de forskellige blogindlæg. Det er en mere uformel tone, hvor man i højere grad kan vise flaget og sit ansigt mere, end man gør i de traditionelle medier. De, der læser en politikers blog, får et mere nuanceret billede af personen. Blogs kan samtidig få betydning for, hvordan de forskellige politiske kandidater markedsfører sig op til det næste valg.
Lisbeth Knudsens blog (mediebloggen) har absolut haft betydning for den politiske dagsorden, hvor politikerne var nødt til at forholde sig til hendes forskellige indlæg.
Hvis en politisk blog skal være succesfuld og være dagsordensættende, så skal den ud i det, vi kalder de traditionelle medier. Om den kan præge den politiske dagsorden afhænger af hvem og hvilke, der bruger denne kanal.
Blogs bliver dog ikke den femte statsmagt, da jeg ikke længere tror, at journalistikken er den fjerde statsmagt.
 Blogeksperten – Adm. direktør Nikolaj Stagis, Stagis A/S: |
Blogs er ved at blive et politisk våben. Men Danmark er bagud i forhold til fx USA og England, fordi vi har en anden tradition for at ytre os. Danskerne er meget veltilfredse borgere. Man har en anden kultur i USA, hvor det at ytre sig er en måde at klare sig på.
Politikerne og partierne kan drage nytte af de mange nye meningsplatforme, hvis de er åbne for at gå i dialog med borgerne. Mange af de mere trængte partier kunne med fordel være dem, der er bedre til at lytte til befolkningen og derefter bruger det som et signal og lærer af det samtidig. Det vil også være med til at styrke partiernes identitet som ’os kontra de andre partier’. Men hvis vi ikke har nogen politikere, der går forrest i feltet og er med til at skabe forskellige fora for borgerne, hvor de kan deltage, så er man afhængig af, at borgerne skaber deres egne medier. Politikerne kunne på den ene side få meget kredit fra borgerne, hvis de blev kendt for at engagere sig og lytte til borgerne, og på den anden side drage nytte af alle de input, de ville få.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar