Finanskrisen som psykologisk fænomen

Finanskrisen har stor psykologisk betydning. Mennesker
og markeder er drevet af frygt og panik. Og når mange
forskellige kriser overlapper hinanden sætter det sine
markante aftryk på menneskers tiltro og forventninger
til fremtiden. Kommunikatøren har talt med hjerneforsker
Jon Wegener fra CBS

Vi står midt i en historisk epoke. En
finanskrise, som vi vil huske tilbage
på, som et afgørende moment i vores
generation. Den nuværende finanskrise
er en større krise end terrorangrebene
den 11. september 2001,
kartoffelkuren i 1980´erne og oliekriserne
i 1970´erne, fordi krisen påvirker
og vedrører alle mennesker. Kommunikatøren
har spurgt Jon Wegener,
som ud over at være hjerneforsker på
CBS også har beskæftiget sig med
aktiehandlere som konsulent, om
hvad der har skabt frygt og panik
blandt aktiemarkeder og mennesker i
verden.

Når frygten bliver panik
- Hvis man som person sidder med en
række aktier, som har tabt værdi, så
har man både frygten for, når man
sælger dem, at kurserne går op igen.
Men man har også frygten for, at hvis
man ikke sælger aktierne, at de bliver
ved med at falde. Problemet er, at det
skaber usikkerhed, for man ved ikke,
hvad fremtiden vil bringe. Så sker det,
at man ikke får gjort noget, fordi
man ikke kan beslutte sig. Falder kursen
så længere ned, så er det, panikken
kan indtræffe, siger Jon Wegener.
- Mennesker er sådan indrettet,
at når frygten og usikkerheden er der,
så får man brug for at gøre noget.
Det er ligesom dyr. Kommer der farlige
rovdyr mod et andet dyr, så handler
det om at få benene på nakken og
komme væk. Derfor går vi i panik. Og
panikhandlingen for aktiehandlere er
at sælge alt, hvad man har uden at
skele til, om der er nogen rationelle
handlinger bag.
Det kan således, ifølge Jon Wegener,
være en fordel, hvis man kun
sælger lidt af sin aktiebeholdning.
Men det er desværre sådan, at panikken
får os til at sælge det hele. Og
det er her, at krisen virkelig tager fat
– når der er tilstrækkelig mange, der
sælger alt, så aktiekurserne falder
endnu hurtigere.

Vi er alle en del af krisen
Har den panik blandt aktiehandlere
og -analytikere forplantet sig til forbrugerne?
- Det tror jeg bestemt, den har. For
100 år siden var det kun overklassen,
der havde aktier. I dag er det et stort
udsnit af den danske befolkning. Selv
vores børneopsparinger kan blive investeret
i aktier. Den formidling, som
medierne har mellem de professionelle investorer i bankverdenen og de
private investorer, har påvirket forbrugerne.
Mener du, at finanskrisen er blevet
talt op i medierne?
- Det er svært at sige. Men det virker
som om, selv den mindste historie,
som har noget med finanskrisen
eller økonomisk nedtur at gøre, er
kommet frem. Hvis fx brugtvognspriserne
falder en lille smule, eller der er
lidt flere, der går konkurs, så bliver
det blæst stort op. Mange historier
bliver dækket ind under finanskrisen.

Aktiemarkedet og politikernes kommunikation til omverden
Hvordan har aktiemarkedet og banksektoren
taklet kommunikationen til
omverdenen?
- Når man som privat forbruger
hele tiden hører de professionelle aktiehandlere
og politikere tale om frygt
og panik på markederne, så kan det
ikke undgå at påvirke forbrugerne en
del. Det er gået op for selv det mindste
barn, at der er finanskrise. Vi bliver
hele tiden bekræftet i krisen og
dets betydning for almindelige borgere.
Det kan på mange måder beskrives
som en ond spiral. Dybest set så
er det et psykologisk fænomen.
Grunden til, at olieprisen er lav, er
manglende tiltro til, at der skal bruges
olie. Årsagen til, at bankerne ikke
vil låne penge ud, er, at de ikke mener,
at de kan få pengene hjem igen,
da forbruget og boligpriserne er faldende
samtidig med, at priserne og
arbejdsløsheden er stigende. Så alt
indikerer, at det kan være farligt at
låne penge ud. Og når forbrugerne
så ikke kan låne penge, så bruger de
heller ikke så mange penge. Og det
driver markederne længere og længere
ned.
Men hvor hurtig er den menneskelig
hjerne i stand til at omstille sig?
Tager det årevis at rette op på folks
tillid til fx bankverdenen, boligmarkedet
eller usikkerhed vedr. ledighed og
forbrug?
- Vi er ved at bevæge os væk fra
depressionen i retning af en accept af
tingenes tilstand. Og det er et skridt
på vejen til at komme i gang igen. Så
er vi måske igen parate til optimistiske
nyheder. Vi ved fra hjerneforskningen,
at negative følelsesmæssige
indtryk lagres langt bedre i hjernen
end positive. Derfor tager det tid, før
vi kan lægge de negative indtryk bag
os.