Økonomisk recession, finanskrise, stigende fødevarepriser, rekordlave boligpriser og aktier i frit fald. I det sidste halve år har medieverdenen været fyldt med dommedagsprofetier og skrækscenarier om den nuværende finansielle nedtur. Uanset den alvorlige økonomiske situation har mediernes kriseretorik spillet en afgørende rolle for menneskers adfærdsmønstre
Mediernes dækning af den værste økonomiske krise i 80 år har givet journalister, finansfolk og kommunikatører mulighed for i særlig grad at sætte og påvirke den økonomiske, politiske og meningsdannende dagsorden. Der er både spinnet og spundet guld på finanskrisen, lige siden kredit- og aktie-tsunamien skyllede hen over de finansielle markeder. Mediedækning af finanskrisen har lært os, at dårlige sager og spinhistorier er blevet dækket ind under finanskrisen.
Snebolden ruller – og den ruller stærkt
Der er ikke gået en dag det sidste halve år, hvor der ikke har været en ren kaskade af krisehistorier i alverdens medier. Alene i danske medier har der i de sidste tre måneder været skrevet næsten 45.000 artikler, hvor ordene finanskrise og finanskrisen har indgået. Medier og markeder har indbyrdes påvirket hinanden og har skabt en snebold-effekt, som har smittet af på folks tillid, købelyst og tro på fremtiden. Og dårlige sager, som ville være kommet uden hjælp fra den økonomiske overophedning, er blevet tilskrevet finanskrisen.
Lad mig komme med to eksempler.
Ulven kommer - før eller siden
Den første er boligboblen. Der er ingen tvivl om, at priserne på boligmarkedet måtte finde et naturligt leje, da markedet har været kunstigt holdt oppe af blandt andet andelsboligmarkedet, forældrekøb og favorable låne- og rentemuligheder. Vi skal dog helt tilbage til starten af 2005, hvor de første ildevarslende artikler beskrev overophedningen på boligmarkedet. Det var dog hovedsageligt tabloidaviserne, der spåede om boligmarkedets snarlige kollaps. Gisningerne holdt dog på ingen måder stik. Der var intet tegn på prisfald, og priserne steg da også til det hidtil højeste niveau igennem 2006.
Men som i historien om Peter og Ulven, så kommer ulven altid til sidst, og i tilfældet med boligmarkedet i dag så er boligboblen sprunget, og priserne på boliger er ikke set lavere siden midten af 1980´erne. Men for snart fire år siden fik vi allerede det første forvarsel, som dannede grobund for den panik og frygt, vi i dag ser blandt boligejere.
Spin og lobbyisme om bolig-markedet
Finanskrisen har ikke skabt større tillid til boligmarkedet blandt købere og sælgere. Det skyldes ikke mindst den massive mediedækning af den økonomiske situation på boligmarkedet: ’Kreditboblen på boligmarkedet brister’ (Politiken 7. oktober), ’Flexlånere skubbes længere ud på skrøbelig vippe’ (Berlingske Tidende 31. oktober) og ’Danskerne blandt vestens mest forgældede’ (Politiken 7. oktober) er blot nogle få af overskrifterne om boligmarkedets kollaps. Dele af pressen fremstillede denne øgede panik på boligmarkedet med, at 300.000 rædselsslagne boligejere nærmest bogstaveligt styrtede ned i banken for at omlægge deres boliglån, mens renten i samme åndedræt tog sin himmelflugt.
Hver gang en bankøkonom eller en analytiker fra et realkreditinstitut tordnede frem i de store landsdækkende medier og fortalte, at det var i dag og ikke i morgen, at folk burde omlægge sine lån, så steg besøgene drastisk i banker og pengeinstitutter. Selv samme bankeksperter og analytikere stod på samme tid frem og sagde, at: ’frygt driver markedet, der er historisk oversolgt af irrationelle investorer’ (Information, 11.-12. oktober 2008).
At tale en sag op
Et andet eksempel på godt gammeldags spin er den kolossale mediedækning af ledigheden. I månedsvis har samtlige medier dækket stort set hver eneste planke af den økonomiske nedturs betydning for arbejdsmarkedet. Medierne har været fyldt med fremskrivninger, antagelser og hypoteser om, at ledigheden vil stige til uanede højder, og at jobfesten er slut. De mange spaltemillimeter om en truende ledighed har til tider været skrevet i et så malerisk sprog, at man for sit indre blik har set kilometer lange køer foran landets job-centre, som vi så det i starten af 1990´erne. Den gang var der 350.000 ledige. I dag er der 57.900 ledige. Et konkret eksempel er byggebranchen, som har oplevet en økonomisk afmatning med fyringer og ledighed til følge. Hovedårsagen til den økonomiske nedgang har branchen hoved-sageligt tilskrevet finanskrisen, på trods af at byggeindustrien har været stærkt nedadgående i hele 2008 - finanskrise eller ej.
Og trods en stigning i ledigheden på 1,9 procent i december mod 1,7 procent i oktober, så er der langt til det billede, som dele af mediebilledet har tegnet: ’Dagens ledighedstal indleder dyster æra’ (Politiken, 27. november), ’Økonomer kickstarter lang nedtur for ledigheden’ (Børsen, 2. oktober) og ’Så stoppede festen på arbejdsmarkedet’ (Børsen, 3. oktober).
For på trods af at alle økonomer i dag er enige om, at ledigheden de næste par år vil stige, så er der stadig en historisk lav ledighed i Danmark, 2,1 pct. af arbejdsstyrken. Og med stadig mangel på arbejdskraft, og i en situation hvor langt flere mennesker for-lader arbejdsmarkedet, end der kommer ind på grund af aldersforde-lingen, så er der ingen tegn på ledighedstigninger, som vi så dem ved oliekriserne i 1970´erne eller i 1980´erne, hvor næsten en hel ungdomsårgang var på kontanthjælp.
Puste til ilden
For selv om man ikke kan tilskrive medierne at være årsagen til den finansielle krise, så har de mange afledte krisehistorier om kredit- og boligboblens brist, tomme ordrebøger, røde tal på bundlinjen og udsigt til en massearbejdsløshedsgrav haft psykologisk betydning for menneskers adfærds- og reaktionsmønstre. Der har i høj grad været talt sager op fra mange forskellige parter under finanskrisen, som har haft en selvforstærkende effekt. Og her har medierne haft en medvirkende rolle som forstørrelsesglas for historier, som ikke altid har haft hold i virkeligheden eller kunne tilskrives finanskrisen alene.
10 udvalgte overskrifter om finanskrisen
500.000 arbejdsløse (Information, 14. januar 2009)
IMF: Finanskrisen er kun lige begyndt (Politiken 19. november 2008)
Centralbanker i chok-terapi mod historisk krise (Berlingske Tidende 7. november 2008) Hysteriske aktiehandlere paniksælger (Politiken 24. oktober 2008)
Frygt for dyb recession ryster markederne (Børsen 23. oktober 2008)
Det værste børsfald i 80 år (Politiken 10. oktober 2008)
Kreditboblen på boligmarkedet brister (Politiken 7. oktober 2008)
Danskerne blandt vestens mest forgældede (Politiken 7. oktober 2008)
Så stoppede festen på arbejdsmarkedet (Børsen, 3. oktober 2008)
Økonomer kickstarter lang nedtur for ledigheden (Børsen, 2. oktober 2008)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar