Boganmeldelse: Meningsdannelse og moderne styring

[14. juni 2006]

Hvad er baggrunden for, at rationaler som ’noget for noget’ og ’hjælp til selvhjælp’ har vundet indpas de sidste år? Hvad er årsagen til, at borgerkontrakter, frit valg, aktiveringsprogrammer og udlicitering i dag ses som naturlige tiltag for at skabe aktive borgere i velfærdstaten? Og hvilke konsekvens har det for måden at betragte og styre bestemte grupper i samfundet?

Hvad er governmentality?
Mitchell Deans bog ’Governmentality’, som netop er udkommet på dansk, kan bruges til at analysere disse spørgsmål. Bogen sætter fokus på forholdet mellem magt, frihed og viden, samt på hvordan disse relationer har indvirkning på forskellige meningsdannelser i samfundet. Begrebet governmentality skal ses som en teoretisk ramme, hvis formål er at analysere de institutionelle og politiske magt-udøvelser inden for neoliberale velfærdstater. Denne magtforståelse trækker på Michel Foucaults beskrivelse af magt som noget, der ikke kan besiddes og ikke udspringer fra en bestemt aktør. Magtudøvelse foregår derimod på alle niveauer i samfundet og er med til at styre den måde, hvorpå vi ser os selv og andre.

Bogen og dens indføring i governmentality-begrebet kan skitseres ud fra tre hovedpunkter: 1) Governmentality-tilgangen viser, at moderne styring foregår via et hav af netværksrelationer, som går på tværs af klassiske skel mellem offentlig/privat og stat/civilsamfund. 2) Bogen viser, hvordan liberale velfærdstater aktivt er med til at styre og frigøre mennesket som en aktiv, selvansvarlig og kompetent borger. 3) Governmentality-studier har vist, hvordan mange af de forskellige velfærdstatslige programmer og -politikker, vi i dag betragter som naturlige og nutidige sandheder, bygger på historiske magtkampe og meningsdannelser, som syntes fjernt fra vores idealer om vores samtid.

Problematisering af nutidens styring
Som et konkret eksempel kan nævnes de nye matchgruppeinddelinger af ledige. De forskellige rationaler, der ligger til grund for disse tiltag er langt fra nye. Synet på og styring af de ledige kan føres tilbage til kirkens syn og omsorg over for de fattige i 1800-tallet eller racehygiejnens indtog i 1920´erne, hvor den manglende arbejdsvilje hos visse grupper af ledige ses som en karaktersvaghed og derfor bliver betragtet som dovenskab. Mitchell Dean problematiserer vores selvforståelse af nutiden, som hverken kan ses som mere humanistisk eller baseres på mere noble værdier end vores fortids. Kontrol, disciplineringer og tvangselementer fra tidligere tider er ikke forsvundet, men kan i dag ses som en mere sofistikeret måde at styre mennesket på. Kommunikation er i denne optik et spejl af forskellige magtformer og styringspraksisser, der er med til at skabe bestemte meningsdannelser i vores samfund.

Governmentality – Magt & styring i det moderne samfund
Mitchell Dean
Forlaget Sociologi 2006